torsdag den 11. august 2011

Interwiev med Epona.tv

Epona.tv er en fantastisk hjemmeside, hvor du kan lærer så enormt meget. Lige nu kører de nogle serier på deres hjemmeside der hedder "Sådan har jeg hest", hvor de interwiever hesteejere. I går var det Jess og jeg der stod for skud.

Det gik okay i går. Luise fra Epona var forbi gården i nogle timer med hendes videokamera. Og for den sags skyld også hendes mand og datter. Vi lagde ud med at få filmet at jeg tager hende ind fra fold, får hende striglet og så kommer vi ned på banen. Vi får trænet lidt fra jorden og lidt fra ryggen, og får vist hvad vi kan.

Vejret var ikke helt med os, og vi blev nødt til at smutte indenfor, hvor vi også fik filmet lidt træning. Da vi blev færdige med at vise vores kunnen smuttede vi ind i stalden hvor jeg blev interwievet. Fik stillet en masse spørgsmål og fik fortalt en hel masse om Jess og jeg. Nu sidder jeg her dagen efter, og har selvfølgelig en hel del mere jeg gerne ville have sagt, men det gør ikke noget, håber og tror resultatet bliver godt alligevel.

Under interwievet spørger Luise mig om nogle ting, hvorfor vi rider som vi gør, hvor lang tid vi har gjort det og om vi noglesinde savner stævnerne. Jeg svarede pænt på hendes spørgsmål, og lige inden interwievet sluttede spurgte hun mig om en sidste ting. "Hvad betyder Jessica for dig, sådan følelsesmæssigt?" ... Puha, skulle lige synke en gang inden jeg kunne svare på det. Det er slet ikke til at forstå hvad hun betyder for mig jo, hun er jo mit og et alt. Jeg kunne næsten ikke holde tårene tilbage, kun fordi der lige pludselig flyver en masse følelser rundt når jeg skal svare på sådan noget. Mit svar var selvfølgelig at det er ubehskrivelig hvad hun betyder for mig, og at jeg ikke engang ville overveje at sælge hende, om buddet så var en trillion.

Jeg håber at Jer der sidder og læser med derude har en bruger inde på Epona.tv, ellers... SÅ SE AT FÅ DET! Det er alle pengene værd, og jeg er så super glad for min bruger. Jeg kan slet ikke anbefale det nok til folk.














Mig og mine "Epona" stickers :-P

Take care
-Linette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar