søndag den 3. juli 2011

Træning, træning og atter træning

Forhelveeeee'

Nogle der friviligt vil give mig lidt af Deres tålmodighed? For hold da op, hvor skal der meget af det til, når man træner krikker.. Vi kommer fra A til B, men for satan hvor kan det tage lang tid engang imellem, og så må jeg lige tage fat i røvhårene og tælle til 10.

Folk siger så ofte:"Ej hvor er Jessica og dig bare gode, og hvor er I dygtige til det I gør!" Det er sikkert rigtig nok, men hvor har det også taget lang tid at komme dertil. Somme tider ville jeg ønske jeg havde valgt at køre gokart eller cross, for det der med levende dyr kan satme være træls engang imellem. Træningen med Jess i dag gik okay. Det kunne have gået bedre, men krikkerne skal også have lov at have en dårlig dag.

Med det Jessica og jeg laver, tager det ofte lang tid at komme fra A til B, og det er bare træning, træning og træning, hvor jeg hver dag ser små forbedringer. Mange dressur- og springryttere forstår mig ikke. Med det vi laver, tager det længere tid at komme fra A til B, men det er jo klart, det er træning, det andet er tvang.

Det kan engang imellem godt lyde som om, at jeg er træt af den måde jeg har valgt at have hest på. Det er jeg slet ikke. Jeg nyder at træne på den måde jeg nu engang har valgt. Og på næste onsdag er det faktisk 3 år siden jeg sidst red med bid på Jessica. Jeg kan huske at vi havde sprunget den dag, og det var gået helt af helvedes til. Jeg sad og så billeder, mens jeg fik en dårligere og dårligere smag i munden. Jeg havde det ikke godt med at behandle min kære på den måde. Det meste af natten sad jeg og så på Alexander, Honza og en masse andre på youtube. De gav mig en masse inspiraton, og i stedet for at kunne springe højere for hver træning, eller kunne lave bedre sidebevægelser, besluttede jeg mig for at det var dét der jeg ville. Horsemanship og træning på hestens præmisser. Og så selvfølgelig bidløst.

Siden den dag har jeg aldrig fortrudt min valg. Det har været det bedste jeg har gjort i hele mit liv, og jeg har fået så meget ud af det. Jeg griner stadig lidt af folk, der prøver at bilde mig ind at deres hest simpelthen ikke kan lide at blive reddet uden bid, eller at den elsker at tudse rundt i en sandkasse. Jesus Christ.

Take care
-Linette 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar